Fyrede omstridt nedbryderfirma – nævnte ikke Danmarkshistoriens største renovering: BR Miljøtech arbejder fortsat med farlig asbest for Enemærke & Petersen
Enemærke & Petersen valgte i starten af maj at melde ud, at man afviklede samarbejdet med nedriverfirmaet BR Miljøtech, efter at Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn havde afsløret mangelfuld håndtering af farlig asbest i boligforeningen Højstrupparken i Odense. Der blev i den forbindelse nævnt to konkrete projekter i Odense og på Sjælland, hvor samarbejdet med BR Miljøtech blev afbrudt, men Enemærke & Petersen nævnte intet om Danmarks største renoveringsprojekt i Galgebakken i Albertslund, hvor nedriverfirmaet også arbejder med asbest. – Vi har ikke sagt, at vi ville stoppe al samarbejde, siger direktør hos Enemærke & Petersen.