Følg pressemødet om coronarestriktionerne direkte

På pressemødet klokken 18.30 vil statsminister Mette Frederiksen fortælle, hvilke coronarestriktioner der ophører - og om der er nogen, der bliver forlænget.

Onsdag aften klokken 18.30 holder Statsministeriet pressemøde i Spejlsalen om coronasituationen i Danmark og restriktionerne.

Der er lagt op til, at regeringen vil fjerne størstedelen af de nuværende coronarestriktioner. Det gælder blandt andet nedlukningen af nattelivet, spillehaller og kasinoer, legeland og badeland samt forsamlingshuse og selskabslokaler.

Det er også muligt, at kravet om mundbind i supermarkeder vil ophøre. Samtidig forventes også nyt om brug af coronapas i samfundet.

Du kan følge pressemødet fra Statsministeriet direkte fra klokken 18.30 øverst i artiklen.