Se tal for dit sogn: Så mange er smittet den seneste uge

Endnu engang slår det daglige smittetal rekord, og de fynske smittetal fortsætter med at stige.

Det skal blive værre, før det kan blive bedre. 

Sådan kan beskeden fra sundhedsmyndighederne om den kommende tids coronasituation opsummeres. I hvert fald forventer man, at epidemien fortsætter nogle uger endnu, inden smittetallene igen begynder at dale. 

Det er blandt andet på baggrund af den forudsigelse, at man fra 1. februar ophæver coronarestriktionerne. 


De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der fredag endnu engang er rekordmange coronasmittede på landsplan. 53.655 er testet positiv i Danmark det seneste døgn. 

De kommunale tal viser antallet af smittede set over syv dage, og på Fyn er der den seneste uge fundet 26.009 coronatilfælde. Det er også rekord, ligesom det var rekord, at der onsdag var lidt over 25.000 tilfælde.

Incidenstal - kommune28/0127/01Forskel
Odense580157181,5
Nordfyns564153116,2
Svendborg489147762,4
Kerteminde483745665,9
Langeland290027455,6
Nyborg484545775,9
Assens461244194,4
Middelfart490547682,9
Faaborg-Midtfyn480046632,9
Ærø225821087,1
Statens Serum Institut.

Til gengæld er 83 procent af indbyggerne nu vaccineret. I hele tal er det 416.288 fynboer, der har fået mindst to stik med en coronavaccine.

Hovedparten af de smittede er fortsat at finde i de to største byer på øen, Svendborg og Odense. Her er der fundet henholdsvis 2.888 og 11.927 smittetilfælde den seneste uge. 

Antal smittede - kommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i går på syv dageForskel
Odense1192711755172
Nordfyns1675157798
Svendborg2888282068
Kerteminde1161109665
Langeland35633719
Nyborg1555146986
Assens1886180779
Middelfart1941188754
Faaborg-Midtfyn2484241371
Ærø1361279
Total2600925288721

De mere end 53.000 smittetilfælde på landsplan er fundet blandt 245.522 PCR-tests. Dermed er positivprocenten 21,7, hvilket vil sige, at over hver femte test har været positiv.

Antallet af indlagte stiger med 12, så der nu i alt er indlagt 967 med coronavirus på de danske sygehuse. Af den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det dog, at 60 procent af dem, der var indlagt og havde corona i uge 1, var indlagt på grund af corona.


40 procent af de indlagte var altså indlagt, fordi de fejlede noget andet.

Der har det seneste døgn været 26 dødsfald blandt personer, der inden for de seneste 30 dage er testet positiv for coronavirus.