Tro, håb og kærlighed: Kirken hyldede Tour de France i Nyborg med hilsen

Midtbyen og kirkens kulturmedarbejdere var lørdag på tidlig Tour-tugt med malerpenslen for at hylde Tour de France.

Ingen er for hellig til ikke at synes om Tour de France.

Kirke- og kulturmedarbejder Stine Frederiksen var tidlig lørdag morgen klokken 05 i fuld gang med at male sin egen personlige hilsen til Tour-festen og cykelløbet.

- Det har været en dejlig opgave, fordi folk har været så positive og trafikanterne har været flinke at køre uden om, mens vi går her og maler, siger Stine Frederiksen.

Stine Frederiksen er uddannet billedkunstner. Hun ville gerne male symbolerne på tro, håb og kærlighed på Nyborgs hovedstrøg i Adelgade. Her fik hun en hjælpende hånd fra venindens niece Smilla Jensen.

En sjov og hyggelig idé

Lørdag var nemlig dagen, alle Tour-elskende fynboer havde ventet på. For anden etape af dette års Tour de France foregik nemlig fra Roskilde over Storebæltsbroen med målstreg i Nyborg.

Den personlige hilsen skulle egentlig være malet i onsdags, men så lovede meterologerne regn, fortæller Stine Frederiksen.

- Og jeg må erkende, at det altså tager længere tid, end jeg lige havde regnet med, siger hun.

Hun går ikke specielt meget op i cykelløb, men synes, at det kunne være hyggeligt og en sjov idé at lave kunstværket.

Hjertet havde mønster og farver som Tourens prikkede bjergtrøje.
Hjertet havde mønster og farver som Tourens prikkede bjergtrøje.
Foto: borger.dk
Smilla Jensen var fra tidlig morgen i fuld gang med at male et grønt anker på asfalten.
Smilla Jensen var fra tidlig morgen i fuld gang med at male et grønt anker på asfalten.
Foto: borger.dk

Kirken ved Nyborgs hovedstrøg i Adelgade var dog langt fra det eneste sted, der er Tour-stemning i Nyborg. Se alle billederne med den rødhvide og gule feststemning i byen.