muted

Den 1. februar starter som en hver anden dag for byrådspolitiker Claus Skjoldborg. I virkeligheden slutter den på skræmmende vis også, som så mange andre.

Hans kone beder ham om at stoppe i politik. Kommentarerne og beskederne på Facebook kryber atter en gang ind under huden.

quote Du er bare et beskidt menneske. Håber du ender med en cancertumor. Fuck dig, din klamme hund. Må du dø.

Anonym

- Det, der gør ondt, er, at det rammer måske ikke mig som politiker, men jeg har teenagebørn og en kone, som også læser med, og de er faktisk bange, når vi går ud, fortæller Claus Skjoldborg.

- Dem prøver jeg at beskytte, men det er ikke altid, det lykkedes.

FB sløret kommentar Michael Ebdrup

Tonen på sociale medier er rå og brutal.

Intet internetoffer

Frem mod kommunalvalget i november, sætter TV 2 Fyn fokus på, hvordan vi taler til hinanden på sociale medier - for de færreste af os vil formentlig sige til andre, at de "må spises op af råddenskab", hvis vi får øjenkontakt ved køledisken, hvor hakket oksekød fiskes op til mandagsbolognesen.

- Jeg vil ikke sidde og være et offer, men jeg synes virkelig, at det vil klæde os alle sammen, hvis vi kunne tale ordentligt, fortæller Claus Skjoldborg.

Konfrontationen

Det er en råkold morgen, da nyhedsmediet fyens.dk deler artiklen med Claus Skjoldborg, der endnu engang får hans indbakke til at gløde.

I artiklen kritiserer han, at man kan købe jointpapir på tankstationen. Opslaget får på kort tid flere end 100 kommentarer, og politikeren skal både høre, at han er latterlig, et fjols, og at han skal holde sin kæft.

- Det er politik, og det er følelser og holdninger. Det kan man ikke blive enige om, men man kan være uenige i en ordentlig tone, mener Claus Skjoldborg. 

"En latterlig person"

TV 2 Fyn ringer til manden, der i Claus Skjoldborgs indbakke ønsker ham død. 

- Det gør mig ked af det, at mine børn, min kone, og alle dem, som ikke er frivilligt draget ind i det her, kan læse det, siger Claus Skjoldborg. 

Telefonen går på svarer. Ingen tager den.

Det gør til gengæld den mand, der kaldte Claus Skjoldborg for "en latterlig person".

- Det var måske lige i overkanten. Jeg syntes, hans handling var latterlig. Det var selvfølgelig dumt at sige, at han var latterlig, lyder det fra den anden ende af røret.

Ville du have sagt det samme, hvis du stod over for ham?

- Det er sgu et godt spørgsmål. I en ophedet debat tror jeg sgu godt, jeg kunne have gjort det. 

Alligevel ender han faktisk med at sige undskyld til Claus Skjoldborg for at have kaldt ham en latterlig person. Han mener dog fortsat, at politikerens udtalelser om jointpapir er latterlige. Det respekterer Claus Skjoldborg.  

- Jeg tager imod undskyldningen. Vi behøves overhovedet ikke at være enige, siger han.

03 FB kommentar Peter Meyling_2

Interview af Emilie Foxil, foto af Lasse Beck Frost, skrevet og redigeret af Mie Flyttov.